Varer fra Champagne Michez

Et rigtigt miniature domaine i Champagne – kun 30.000 fl. årligt !

Et rigtigt miniature domaine i Champagne – kun 30.000 fl. årligt !


Champagne er trods sin store kvalitative status domineret af rigtig mange meget store vinhuse og ko-operativer, som laver mange af de brands, vi alle kender navnene på.


Kvaliteten er generelt høj, men det giver sig selv, at med meget store huse, som oftest ikke selv har markerne, men i stedet opkøber druerne fra en lang rækker dyrkere, så må kvaliteten af meget af det blive ret ensartet og ofte uden det store personlige touch.


Den modsatte verden findes da også med små familie-domainer, der i den grad får lavet meget personlige vine – og det er her, at Champagne Michez hører til.
Indtil 1973 havde Claude Michez’ forældre leveret druer til det lokale ko-operativ, men Claude og Jacqueline begyndte selv at lave vin på deres egne druer, og i dag er det Cyrille og Laurence Michez, som styrer domainet.


Fra starten fik man succes med vinene, som netop havde sin egen karakter og stil henimod masser af krydrede gærede toner, saftighed og god frisk syre.
Gradvist har man fået installeret nyt udstyr, så man i dag har meget moderne udstyr installeret, som går hånd i hånd med det håndværk som udføres lige fra den manuelle høst og til slutproduktet.


Alt arbejde foregår ud fra bæredygtige principper - minimal sprøjtning af stokkene og minimal intervention i marken, så i stedet for at sprøjte mod skadedyr, bruger man bestemte insekter i markerne samt naturlig vækst af græs i rækkerne for at skabe den rigtige biologiske balance. Dette giver tydeligt en langt bedre balance og kvalitet i stokkene, og dermed bedre vine.


Herlige sager, som skal opleves !

Mere
Viser 1 - 6 af 6
Viser 1 - 6 af 6