Find ud fra land 137 varer

Underkategorier

  • Spainen

    For os danskere har spansk vin altid været en sjov størrelse – nogen har elsket de meget fadprægede og krydrede vine, mens de for mange er blevet for meget af det gode.
     
    Gennem det sidste årti er der dog sket utroligt meget i spansk vin-produktion, som gør, at Spanien i dag efter min mening er et af de mest spændende steder at finde vin – og ofte er der nogle fornuftige køb at gøre.
     
    Spaniolerne – med mange unge vinmagere i spidsen – har forstået, at tiden ikke er til disse overgjorte og alt for fadprægede vine, og har derfor sat deres fokus på det enorme potentiale der er i fylde, frugt og finesse – og selvfølgelig stadig med fad som kendetegn. Blot er det ikke længere fadet, der dominerer, men vinen, der dominerer, og fadet, der afslutter og giver det sidste touch.
     
    Spanien fremstår derfor i dag som et meget interessant vinland, som har genfundeet sig selv med en masse spændende klassikere samt en række meget interessante "nye" vinområder med en masse at byde på.

  • Østrig

    Østrig har gennem de sidste mange år gennemgået en trolig udvikling med deres vin. Efter "kølervæske"-skandalen i 1985 røg en stor del af eksporten.

    Man besluttede sig for at satse mere på kvalitet og lavede en meget stram vinlovgivning.

    Mange bønder havde været vant til at levere druer til store producenter. Mange af disse led dog voldsomt pga. skandalen, hvilket nødvendiggjorde, at producenterne selv måtte til at lave vinen, da de ikke kunne afsætte druerne. Dette har ført til en række meget dygtige vinproducenter - ofte små familiedomæner, som har sat sig for at lave vin af en fantastisk kvalitet.

    Mange vinbønder betegner derfor skandalen i 1985 som det bedste, der er sket for østrigsk vin, da kvaliteten idag er røget utroligt meget i vejret.

    Det er for os danskere ret ukendte vine, som jeg kun kan anbefale at prøve.

  • Frankrig

    Intet vinland har formået at sætte standarden for, hvad vin er, som Frankrig. I mange århundreder har målestokken for vin alle andre steder i verden været fransk vin.

    Stadig den dag i dag er nogle af de mest feterede vinområder franske trendsættere som Bordeaux, Bourgogne og Rhône.

    Mange andre lande har efterhånden fået rigtig godt fat i forbrugerne med produkter, som prismæssigt er meget attraktive og nemme at nyde - hvilket op gennem 80'erne og 90'erne og til dels langt ind i dette årtusinde har voldt franskmændende store problemer.

    Men som i så mange andre facetter af livet, så er det i de svære tider, at man virkelig får udviklet sig - og det man i den grad også sige, at Frankrig har. Man har indset, at man skal passe på med at tage kampen op med de andre på de andres hjemmebane og i stedet fokusere på det, man er gode til - nemlig at lave vine, som holder på den lange bane og vine, som i den grad tør have sine rødder i den historie, som de er en del af - det er det billede af Frankrig, som VinMedKant synes er spændende og gerne vil vise frem.

    Derfor er vores sortiment bestemt ikke kun de mest kendte områder i Frankrig, men i den grad også de små og store næsten glemte områder i fjerne kroge af Frankrig, hvor mange unge vinmagere kommer til for at vise, hvad disse områder virkelig kan - og ofte til attraktive priser ifht. resten af Frankrig.

  • Italien

    Italien er og bliver et af de mest interessante vinlande. Med en kæmpe strækning fra nord til syd med 20 regioner, der alle laver vin, er det et land, der mestrer stort set alle vintyper.

    Hver region har sin historie og fortolkning af, hvordan vin skal laves. Først efter 1870, hvor Italien bliver samlet nogenlunde, som vi kender det i dag, begynder der en fælles forståelse og politik for vinproduktionen.

    Derfor er der både store kulturelle og klimatiske betingelser fra region til region i forståelsen og produktionen af vin. Vi finder alt fra de fyldige og enormt elegante toscanske vine til de meget kraftfulde og aristokratiske vine fra Piemonte og over i de meget krydrede og mættede vine fra syd.

    Toscana har siden renæssancen ed deres enome købmnadsskab kunnet forføre hele verden med deres smag for alt fra kunst og kultur til mad og vin, og det gør sig stadig gældende.

    I Piemonte har man haft succes med at sælge sin vin til de store hoffer rundt om i Europa med sine kraftfulde vine, som stadig den dag i dig giver området et enormt renommé.

    Valpolicella i Veneto har forført med sine voldsomme kraftfulde og sødlige Amarone og dermed taget en verden med storm.

    På denne måde har Italien gennem generationer været ledende på mange områder i vinens verden. I takt med, at disse vine er steget i pris - og ofte koster mere, end den almindelige forbruger er villig til at betale, er der opstået et behov og en mulighed for producenter fra mindre kendte/anerkendte regioner til at producere vine til en mere spiselig pris, men stadig med italienernes store forståelse for, hvad vin, forbrugerne gerne vil have.

    Det italienske vinbillede idag dækker derfor både nogle af verdens bedste vine, samt en række meget fornuftige vine med masser af smag og til en pris, som vi alle kan betale - det er dette, der har gjort Italien til, hvad det er i dag rent vinmæssigt!

  • Portugal

    Når de fleste hører om vin fra Portugal, tænker de straks portvin, hvilket bestemt også er en stor del af Portugals identitet på vinsiden.

    Men mens portvinen har fået hele verdens opmærksomhed igennem en del år, har bordvinen været mere anonym. Derfor synes VinMedKant, at det kunne interessant at vise alle de mange facetter af portugisisk vinproduktion, som der er.

    Der er meget super vin at finde - og det til fornuftige penge. Når man ser, hvilken proces druer går igennem, inden de kan kalde sig portvin - og når man smager det - er det simpelthen utroligt, at man kan finde så genial en drik til så spiselige penge.

    Og bordvinene er ikke så anerkendte endnu, så her gøres også rigtig fine kup

    Med tiden vil vi finde produkter fra flere af de mange spændende regioner i Portugal.

  • Chile

    Chile

pr. side
Viser 101 - 137 af 137
Viser 101 - 137 af 137