Distrikt 127 varer

Underkategorier

  • Loire

    Loire bliver ofte beskrevet som "Frankrigs have" - og med god grund. Her er virkelig frodigt og enormt smukt langs med Loire-floden.

    Mange af Frankrigs konger har haft sommerslotte her, både pga. nærheden til Paris, men også grundet tilgængeligheden til alle mulige lækkerier, vildt, vin, ost og meget mere. Derfor er der også en stor kulturskat at besøge ifa. de mange store smukke slotte, der ligger langs floden.

    Vinmæssigt er her også en kæmpe skat at finde.

    Verdens bedste vine på Sauvinon Blanc laves nok her i Sancerre og Pouilly Fumé, og de smukkeste tørre Chenin Blanc laves i Vouvray. På den søde side af Chenin Blanc, laves verdensklasse i Vouvray, Quartz de Chaume og Bonnezeaux.

    Nogle af de flotteste mousserende vine udenfor Champagne laves her - specielt i Vouvray.

    Cabernet Franc trives i de bedste år på helt fantastisk vis i St. Nicolas de Bourgeuil og Chinon og frembringer de smukkeste rødvine, som forener elegancen, fylden og mineralitetetn fra Bordeaux med den kølige krydrede stil fra Bourgogne.

    Og sådan kunne vi blive ved - og det fede er, at oftest er vinene ikke så voldsomt pebrede, så det er virkelig en spændende region at gå ombord i.

  • Rhône

    Rhône er så absolut et af de mest interessante vinområder i Frankrig - ikke mindst fordi variationen af vin er så kæmpe stor.

    Der er ingen tvivl om, at det er et af danskernes foretrukne franske vinområder, hvilket nok bl.a. skal tilskrives, at man har al den stringenthed, elegance og aristokratiske stil, som vi kender de franske vine for, sammen med ret stor fylde, hvilket generelt tiltaler de danske forbrugere.

    På rødvinsiden finder man alt fra de ret lette vine tl nogle af de mest kraftfulde og opulente, man kan forestille sig.

    Hvidvinene er generelt til den fyldige, fede og krydrede, omend der er enorm forskel på de mange typer, man finder både i nord og syd.

    Egentlig bør man dele Rhône op i nord og syd, idet både klima og landskab er ret forskelligt - og som resultat heraf er druevalget naturligvis også forskellig, hvilket bestemt kan aflæses i smagen.

     I nord er det et barskt buget landskab med stejle skråninger, der snor sig langs med floden. På rødvinssiden er det Syrah-druen, der dominerer og præsterer vine i verdensklasse med stor maskulinitet og fylde. Kun ca. 5% af vinen i Rhône bliver til her. Det er områder som Côte-Rotie, Hermitage og Saint-Joseph, der trækker læsset ifht. den høje kvalitet.

    I syd er det meget mere fladt med mange kæmpe store områder og arealer, hvor en voldsom mængde vin bliver til. Man bruger en masse forskellige druesorter, som ofte blandes for at opnå de ønskede resultater. Det er dog druesorten Grenache, der spiller første violin, når vi snakker kvalitetsvine. Det er områder som Vacqueras, Gigondas og Chateauneuf-du-Pape, der viser flaget med den høje kvalitet.

    Men også i et så gammelt og kendt område som Rhône er der mulighed for at gøre overraskende fund og gode køb. VinMedKant vil prøve at præsentere både det kendte og anerkendte samt de mere ukendte og temmelig spændende vine.

  • Sud-Quest

    Det syd-vestlige hjørne af Frankrig er fantastisk og ret uopdaget ifht. vinene. I gammel tid, var vinene ret anerkendt, og der er således ret stolte traditioner i denne del af Frankrig.
    Kulinarisk er Sud-ouest meget anerkendt med kraftig og rustik mad, som vinene skal leve op til - lige til den danske gane. Det er bl.a. her, man laver dte mest fantastiske fjerkræ og Foie Gras
    Der er både tradition for røde, hvide og ikke mindst søde vine.
    De røde er ofte ret rustikke, hvilket giverdem et særpræg, som jeg har svært ved at stå for - for meget rødvin er alt for ens, men der er man i dette hjørne af Frankrig virkelig i stand til at skille sig ud.
    De hvide er krydrede og saftige og ofte ret anvendelige til mange ting - og til de, som ikke ønsker knas-tørre hvidvine kan de ofte være et spændende alternativ.
    De søde vine er virkelig et kapitel for sig - og endda oftest til at købe for ret fornuftige priser. Der er de meget koncentrerede og fede - og med et snert af tørret frugt, som giver den sin egen plads i den søde verden. Det er vine som Jurancon og Pacherenc-du-Vic-Bilh, som virkelig giver Sauternes kamp til stregen. Herudover finder vi også Monbazillac i Bergerac, som i stil minder om Sauternes, og de gode af dem igen til ret fornuftige priser.

  • Abruzzo
  • Apulien
  • Lombardiet/Franciacorta

    Lombardiet:

    Et af de mest nordligt liggende vinområder i Italien - strækkende sig fra den schweiziske grænse i nord, Piemonte mod vest, Alto-Adige og Veneto til øst, og Emilia Romagna mod syd.

    Milano er hovedbyen - den økonomiske dynamo. Det faktum, at Milano er en forholdsvis velhavende by med mange andre erhverv end landbrug og vin, er nok en af hovedårsagerne til, at området ikke har formået at have en række områder, som hæver sig voldsomt set med internationale briller.

    En række spændende lokale appellationer findes der dog.

    Det fyrtårn, som rejser sig højest, og som fortjener meget stor international anerkendelse, er Franciacorta. Mousserende vin på allerhøjeste niveau efter Methóde Traditionelle (Champagne-metoden) med lang tids lagring på bærmen. Mange steder minder undergrunden om den i Champagne, så man ligesom i netop Champagne er i stand til at lave vine med power og bid i. Vinene er dog oftest lettere tilgængelige fra Franciacorta, hvilket nok må tilskrives det trods alt lunere klima. Det er ikke billige vine, men sammenlignet med vinene fra Champagne får man virkelig meget for pengene.

  • Piemonte
  • Toscana
  • Valpolicella

    Veneto, som strækker sig fra Gardasøen og øst-over til Venedig, er nok den region i Italien, der har fået størst opmærksomhed de sidste år - og dette skyldes nok ikke mindst vinene fra Valpolicella.

    Vinene - og især Amarone - forfører i hele verden med fylde, saftighed og let sødme. Kvaliteten er dog enormt svingende grundet to vigtige faktorer, som er meget vigtige at have øjne på, når man vælger sin vin fra Valpolicella;

    Dels blev arealet, som er bruges til at lave Valpolicella udvidet kraftigt fra slut 60'erne, hvilket har givet en del ligegyldige arealer, hvor der laves vin af kvalitet, vi sagtnes kunne være foruden. Den gamle zone "Classico" er derfor helt klart det, man bør gå efter og ikke mindst de producenter, der har markerne på de stejle skråninger - det er her kvaliteten laves.

    Dernæst styres en meget stor del af store kooperativer og andre meget store "vinfabrikker", som netop får mange af druerne fra de mere ligegyldige arealer med kedelig og upersonlig stil uden nerve som resultat. Det er derfor vigtigt at finde de mindre og passionerede producenter, der virkelig kan udnytte det potentiale, som området virkelig besidder.

    Bare fordi der står Amarone eller Ripasso på etiketten, behøver det ikke være vin af nævneværdig kvalitet. Der er stor forskel på kvaliteten af druerne - men også processen:

    Det giver sig selv, at der er stor forskel på at tørre druerne til Amarone og Recioto i store tørre-rum, hvor druerne er klumpet sammen og der derfor ikke kommer meget luft til hver enkelt drue og så som det foregår på billedet ovenfor. Når tørringsprocessen foregår ordentligt, smides ofte 40% af druernes vægt, hvilket giver væsentlig større smagskoncentration end, hvis der ikke smides ret meget.

    Der kræves derfor en dedikeret og personlig indsats at opnå det gode resultat. At producere ordentlig Amarone og Recioto til små priser lader sig simpelthen ikke gøre.

    Vi kan ikke altid have råd til det ypperste - men så hellere vælg en god Ripasso fra en producent, hvor tingene er gjort ordentligt end at købe en "middelmådig" eller ligegyldig Amarone til for billige penge !

  • Alicante

    Vi er i det steg-hede Alicante i det sydøstlige Spanien. Mange vine her bliver simpelthen for sol-mættede og varme i smagen. Men potentialet er til stede for de, som har marker lidt i højden, hvor stokkene med de rette vinde fra Middelhavet er i stand til at hente masser af gode mineraler op fra den ofte ret limstensholdige undergrund.

  • Campo de Borja

    Campo de Borja er et af de områder i Spanien, som virkelig stormer frem, og som vi kommer til at høre meget mere om i årene frem.

    Vi er lidt vest for Zaragoza i det nordlige Spanien, ikke så langt fra Rioja. Garnacha/Grenache er kongen her, og mange nedskrivninger tyder på, at druen oprindeligt kommer herfra – under alle omstændigheder stortrives den og skaber spændende resultater til fornuftige priser.

  • Castilla La Mancha

    Castilla La Mancha er modsætningernes land:
    - verdens største vinproducerende region giver selvfølgelig en masse ligegyldig vin, som man ligeså godt kan lade være med at sætte læberne til - vinene bliver ofte til på de store flade sletter, hvor der virkelig kan masseproduceres.
    Samtidig er der de fleste steder meget lidt regn, som gør det muligt at lave vin med naturligt lavt udbytte, og en del marker ligger højt oppe ad bjergene. Sammenlagt giver det mulighed for at lave vine af rigtig fin kvalitet til meget fornuftige priser - det er dette segment, som VinMedKant har valgt at satse på.

  • Cava

    Man kan ikke snakke mousserende vine uden at snakke Cava fra det nordøstlige Spanien.

    Vinene fås i alle kvalitetslejer, lige fra de mest billige og til nogle ret eksklusive. Ofte er de ret friske og saftige og er ofte nogle ret gode køb til prisen.

  • Priorat

    Priorat har de sidste 20 år virkelig vundet international anseelse – og med god grund. Vi er i Catalonien i det nordlige Spanien lige syd for Barcelona.

    De stejle skråninger er helt frygtindgydende, og det sammenholdt med, at stokkene grundet den skiferholdige undergrund gav meget lavt udbytte, gjorde, at folk helt opgav at arbejde med vinstokkene, men i 90’erne opdagede dygtige vinfolk potentialet netop i dette lave udbytte og fik vist omverdenen, at der kan laves topvin her – og i dag laves mange af Spaniens bedste og dyreste vine her.

    Den meget lave regnmængde netop her kombineret med jordbunden gør, at mange stokke helt udtørrer druerne, så druerne giver meget lavt udbytte med stor koncentration og god mineralitet, idet stokken søger langt ned i undergrunden for at søge væske,

    Vinene er meget imponerende, men ofte også ret kostbare.

  • Ribera del Duero

    Ribera del Duero er utvivlsomt et af Spaniens fornemste vindistrikter - og skal vi tro priserne på topvinene, så er det det fornemste distrikt i Spanien.
    Det er her danske Peter Sissek har skabt sin legendariske succes med vinen "Pingus", som i dag er Spaniens dyreste vin.
    Vinproduktionen foregår meget højt oppe - over 700 m. oppe og helt op til 1000 m. Det giver ekstreme betingelser for druerne - betingelser, som giver både kraft, bid og elegance til vinene, som næsten altid er lavet på 100% Tempranillo (lokalt Tinta Fino ell. Tinta del País).
    Sommeren er ret kort med ekstreme temperaturer om dagen - ofte 40 gr. og meget kolde nætter. Dette daglige skift i temperaturen er med til at bevare druens frugtsyre, som ellers kan være et problem for Tempranillo.
    Hertil kommer, at vinteren kan være ret barsk og hård for stokkene, hvilket giver dem en robusthed, som går igen i vinene. Herudover er vi som nævnt ret højt oppe, hvor solen er skarp, hvilket gør, at skindet på druerne bliver tykkere og mørkere for at beskytte druen mod sollyset. Sammenholdt giver det en robusthed til vinene, som er ret enestående. Det giver vinene styrke og farve, men alligevel bevarer de en vis elegance og balance med god sødme, som Tempranillo-druen naturligt besidder, som gør at de oftest både kan nydes efter et par år, men samtidig også har mulighed for at udvikle sig flot over længere tid.
    Ufatteligt spændende vine, som skal prøves!

  • Rioja

    Rioja har altid været et af de vigtigste vinområder i Spanien og et af de områder, som rækker højest, når det gælder kvalitet.

    Mange danske forbrugere sætter lighedstegn mellem spansk vin og vin fra Rioja, da Rioja gennem mange årtier har været med til at sætte standarden for traditionerne. Hertil kommer, at danskerne for årtier tilbage var overordentlig glade for vinene fra Rioja - så glade, at Danmark var Riojas største kunde - målt på kvantum!!

    Mange danskere blev dog trætte af vine med for lidt fokus på druerne og for stor fokus på at overdøve vinene med egetræ, så vinene blev alt for krydrede og ensrettede - et rpoblem, som var tilfældet i hele Spanien. Derfor var det også vine fra Spanien bredt, der blev vendt ryggen.

    Tiderne er dog heldigvis skiftet. Nye vinmagere og nye områder i Spanien har vist vejen frem med flotte vine, hvor druerne og vinens grundlæggende karakter er i centrum. Deenne trend er ikke gået Rioja forbi. Langt de fleste har indset, hvordan forbrugerne gerne vil have vinene - uden at det dog er gået ud over "sjælen", nemlig fadene. Forskellen er, at nu har man lært at dosere fadet i fht. vinens karakter, så man nu finder rigtig mange vine, hvor kvaliteten er løftet flere niveauer uden at man er tvivl om oprindelsen.

    Dette gør, at Rioja igen er et område, man skal lægge mærke til med mange spændende vine.

  • Sherry

    For mange er Sherry en vin, som man mest bruger i madlavningen eller som en billig udgave til familiefesten.
    Sherry er dog meget mere end det – faktisk er traditionerne ret stærke i Jerez, hvor vinene bliver til. Få vine har så besværlig og tidskrævende proces bag sig, når man kigger på de mange kvalitets produkter. Og kvaliteten bliver ofte overvældende – endda til nogle priser, som gør Sherry til noget af den vin, hvor man får mest for pengene. Og så er paletten ret bred, ligefra de knastørre vine til de enormt søde og fede vine, så der findes ikke en måltid, som ikke fortjener en god Sherry.
    VinMedKant repræsenterer skønne vine fra den meget traditionsrige Bodega, Real Tesoro, som den i dag stadig laver vinene efter de gamle normer.
    Historien starter i 1760, da Don Joaquin Manuel de Villena blev udnævnt til …. af kong Carlos III som tak for at have støttet kongen militært for egne midler og fik ansvaret for kongens skatkammer.
    Nogle generationer senere i 1897, etableres Bodega Marques de Real Tesoro. Man havde igennem lang tid opkøbt flere hundrede år gamle ”Soleras” fra Hertugen af Villacreces og man fik derfor hurtigt ry som leverandør af de bedste Sherries, bl.a. også fordi man naturligvis havde leverancen til det kongelige hof.
    I 1985 blev Bodegaen opkøbt af Jose Estevez, hvis familiefirma i dag ejer 3 Sherry Bodegas.
    Vinene til Marques de Real Tesoro bliver til på druer fra husets egne vinmarker – i alt ca. 200.000 fl. årligt fordelt på den klassiske serie ”Marques de Real Tesoro” og så premium vinene – alle vine, der stadig har den klassiske stil fra Jerez – man er ikke faldet for fristelsen til at gøre vinene mere frugtrige og bløde for at ”please” forbrugeren med mindre lagring, som nogle huse er. Man har gennem mange år med succes arbejdet på at reducere de naturligt forekommende histaminer i druerne, som giver mange mennesker hovedpine – et større og større problem for mange vindrikkere, som dermed er tilgodeset.
    En meget klassisk men også virkelig personlig stil, som virkelig er et bekendtskab værd !

  • Toro

    Toro er helt sikkert et af Spaniens mest spændende distrikter.
    Det er her som så mange områder i Spanien Tempranillo-druen, der spiller 1. violin.
    Man kalder ofte Toro for Ribera del Dueros lillebror - en del af sandheden, men samtidig har Toro også sin egen stil. Enormt kraftfulde og potente vine med enorm mørk farve og masser af alkohol. Samtidig ligger mange marker meget højt oppe i bjergene, hvilket giver et passende bid til de ellers ret opulente vine.
    Mange danske forbrugere sætter stor pris på vine med enorm fylde, power og sødme - til dem er Toro virkelig værd at stifte bekendtskab med.

  • Champagne

    Champagne er trods sin store kvalitative status domineret af rigtig mange meget store vinhuse og ko-operativer, som laver mange af de brands, vi alle kender navnene på.
    Kvaliteten er generelt høj, men det giver sig selv, at med meget store huse, som oftest ikke selv har markerne, men i stedet opkøber druerne fra en lang rækker dyrkere, så må kvaliteten af meget af det blive ret ensartet og ofte uden det store personlige touch.

  • Bordeaux
  • Campania
  • Douro
  • Cariñena
pr. side
Viser 1 - 100 af 127
Viser 1 - 100 af 127