Katalog

Kategorier
Producent
Årgang
Volumen
Land
Distrikt
under distrikt

Tilmeld vores nyhedsbrev

Rhône

Rhône er så absolut et af de mest interessante vinområder i Frankrig - ikke mindst fordi variationen af vin er så kæmpe stor.

Der er ingen tvivl om, at det er et af danskernes foretrukne franske vinområder, hvilket nok bl.a. skal tilskrives, at man har al den stringenthed, elegance og aristokratiske stil, som vi kender de franske vine for, samme...

Rhône er så absolut et af de mest interessante vinområder i Frankrig - ikke mindst fordi variationen af vin er så kæmpe stor.

Der er ingen tvivl om, at det er et af danskernes foretrukne franske vinområder, hvilket nok bl.a. skal tilskrives, at man har al den stringenthed, elegance og aristokratiske stil, som vi kender de franske vine for, sammen med ret stor fylde, hvilket generelt tiltaler de danske forbrugere.

På rødvinsiden finder man alt fra de ret lette vine tl nogle af de mest kraftfulde og opulente, man kan forestille sig.

Hvidvinene er generelt til den fyldige, fede og krydrede, omend der er enorm forskel på de mange typer, man finder både i nord og syd.

Egentlig bør man dele Rhône op i nord og syd, idet både klima og landskab er ret forskelligt - og som resultat heraf er druevalget naturligvis også forskellig, hvilket bestemt kan aflæses i smagen.

 I nord er det et barskt buget landskab med stejle skråninger, der snor sig langs med floden. På rødvinssiden er det Syrah-druen, der dominerer og præsterer vine i verdensklasse med stor maskulinitet og fylde. Kun ca. 5% af vinen i Rhône bliver til her. Det er områder som Côte-Rotie, Hermitage og Saint-Joseph, der trækker læsset ifht. den høje kvalitet.

I syd er det meget mere fladt med mange kæmpe store områder og arealer, hvor en voldsom mængde vin bliver til. Man bruger en masse forskellige druesorter, som ofte blandes for at opnå de ønskede resultater. Det er dog druesorten Grenache, der spiller første violin, når vi snakker kvalitetsvine. Det er områder som Vacqueras, Gigondas og Chateauneuf-du-Pape, der viser flaget med den høje kvalitet.

Men også i et så gammelt og kendt område som Rhône er der mulighed for at gøre overraskende fund og gode køb. VinMedKant vil prøve at præsentere både det kendte og anerkendte samt de mere ukendte og temmelig spændende vine.

Mere

Rhône 18 varer

Underkategorier

  • Flacher - Saint Joseph

    Domaine Flacher er en lille ejendom på kun 8 ha. (ca. 35.000 flasker/årligt). Familien har dyrket vin på stedet siden 1806, og i dag er det Gilles Flacher, der driver stedet.

    Han er ikke økologisk certificeret, men praktiserer økologiske og biodynamiske principper.

    Via manuel plukning ved optimal modenhed, ekstrem hård selektering i marken og en ligeså hård selektering på sorterings-linien, har han kun de allerbedste druer til rådighed.

    Utrolig lang macerations-tid (udblødning) giver stor koncentration og dybde i vinene, som gør, at vinene både kan nydes unge men også gemmes i nogle år.

    Saint Joseph er i min opfattelse et meget undervurderet område i det nordlige Rhône, hvilket nok skyldes, at det her er det største område i det nordlige Rhône, og nye marker er kommet til med mindre heldige placeringer på de flade stykker væk fra floden – men de producenter, som mener det alvorligt og har top-placeringerne, er virkelig i stand til at lave store vine – vel at mærke til priser, som ikke når de højder, man bl.a. ser i Côte Rotie.

    Flacher er med sin dedikering og kærlighed samt de gode mark-besiddelser en af dem, der både kan og vil lave vin med kærlighed, kvalitet og finesse med repsekt for området og dets tradtioner - det er virkelig "vin med kant".

  • Domaine de Vigier

    Domaine De Vigier er en gammel familiejendom, som går næsten 300 år tilbage, og som ligger i hjertet af distriktet Ardeche – nord for Chateauneuf-du-Pape i den sydlige del af Rhône-dalen.

    Det er et af de mindre kendte områder i den sydlige del af Rhône, hvilket afspejler sig meget i prisen – man får virkelig meget for pengene her.

    Det er Dupré-familien, som står i spidsen for dette spændende domaine, hvor fokus er på at lave vine, som er meget typiske for området med god fylde og kraft, men uden at dette må gå ud over elegancen.

    Man undgår til de almindelige vine at bruge egetræ, netop for at bevare elegancen og saftigheden – kun til deres topvine bruger de egetræ for at understrege fylden og kraften i vinene – herlige vine, som viser, at god Rhône-vin ikke behøver at koste en bondegård (eller en vingård).

  • Domaine La Mereuille

    Domaine La Mereuille er en mindre mønsterejendom, som ligger i hjertet af Chateauneuf-du-Pape distriktet mellem Chateauneuf by og Orange. Det er 4. generation, Philippe Granger, der siden 1994 har stået i spidsen for disse 20 ha. vinmarker med primært gamle Grenache stokke - de ældste er 80 år gamle. Samlet bliver det til ca. 70.000 fl. årligt.

    Man går meget højt op i bæredygtig produktion og bruger kun naturlig gødning, og derfor er der også et rigt dyreliv i vinmarkerne.

    Intet foregår tilfældigt hos La Mereuille – lige fra markarbejdet, hvor man med nøje præcision på beskæring af planterne til fjernelse af de helt rigtige blade til slut inden høst. Druerne sorteres meget hårdt for at sikre, at kun helt sunde druer benyttes og at ingen blade eller stilke kommer med i presningen og dermed giver uønskede bitterstoffer og syrer til vinen. Egetræsfadene vælges også med meget stor omhu - til de bedste vine benyttes fade fra 100 år gamle egetræer, som modner vinens karakteristika meget flot.

    Resultatet er vine med enorm fylde og koncentration med meget mørke frugt-toner, men med en enorm elegance og god syre, som afstemmer vinene flot – mange af dem kan også holde en del år. Virkelig Rhône-vine i særklasse.

    Chateauneuf-du-Pape er uden tvivl området, hvor top-vinene i det sydlige Rhône laves, og La Mereuille er ingen undtagelse. De røde topvine laves primært på Grenache-druen, som kan tåle den høje varme og dermed ekstreme modenhed, som området byder på.

    Hvid Chateauneuf-du-Pape er en specialitet, som der ikke ses meget af, men som virkelig er værd at prøve kræfter med. Også her er La Mereuille repræsenteret af en super vin.

    I det hele taget et hus, der er værd at lægge mærke til.

Viser 1 - 18 af 18
Viser 1 - 18 af 18