Katalog

Producent
Årgang
Volumen
Land
Distrikt
under distrikt

Tilmeld vores nyhedsbrev

Bulichella

Bulichella – Suvereto

På min nylige tur til Toscana havde jeg den udsøgte fornøjelse at besøge Bulichella. Sjældent har jeg oplevet noget så spændende og fascinerende.
Alessandro, som driver stedet nu, viste mig rundt i markerne og området omkring, hvor jeg kunne se og føle hans passion og entusiasme omkring hans projekt.
Alessandro går meget højt...

Bulichella – Suvereto

På min nylige tur til Toscana havde jeg den udsøgte fornøjelse at besøge Bulichella. Sjældent har jeg oplevet noget så spændende og fascinerende.
Alessandro, som driver stedet nu, viste mig rundt i markerne og området omkring, hvor jeg kunne se og føle hans passion og entusiasme omkring hans projekt.
Alessandro går meget højt op i, at produktionen skal være bæredygtig, både for vinens og miljøets skyld
Man blev i 1983 som de første i Toscana certificeret til at lave økologisk vin – ikke så meget for at kunne markedsføre sig med det, men fordi det var det rigtige at gøre. Derfor valgte man også de første 20 år ikke at skrive det på etiketten – for det var ikke stemplet man var ude efter, men derimod anerkendelse af dyrkningsmetoderne. Således tænker Alessandro ikke økologi for dens egen skyld, men fordi han kan lave bedre vine på den måde, og for at skåne området. En tankegang, som er meget i tråd med min egen.
Han går meget højt op i elegancen og balancen i vinene, hvilket kun opnås med god mineralitet. Suvereto-området er ganske varmt og tørt – vi er i den sydvestlige del af Toscana ud til kysten – så for vinene kan fungere, er det vigtigt, at områdets meget mineralske undergrund kommer til udtryk. Vinstokkene kan kun hente disse mineraler op, når planten og fotosyntesen fungerer optimalt, så derfor er det meget vigtigt ikke at få sprøjtet planterne og bladene, så processerne fungerer optimalt. For at undgå sprøjtningen, er Alessandro nødt til at være ekstremt omhyggelig med, at der ikke er for mange klaser på stokkene, hvilket giver et naturligt lavt udbytte med fantastisk kvalitet som resultat.
Bulichella er nabo til områdets mest berømte vinhus – Tua Rita – som har vist vejen for områdets vine, og med marker stødende sammen, er der ingen tvivl om, at Bulichella har samme potentiale, om end priserne er noget anderledes.
Håber, du bliver lige så imponeret som mig !

Mere

Bulichella 4 varer

Viser 1 - 4 af 4
Viser 1 - 4 af 4