VinMedKant:
-    vin med mod og personlighed !

Vin kan man finde alle steder i alle prislejer, fra forskellige lande, på forskellige druer og meget andet. Desværre bliver meget af det mere og mere ens i takt med, at den samme know-how er tilgængelig alle steder og at der i stigende grad er fokus på, at vine skal kunne sælges til alle forbrugere alle steder og på alle tidspunkter, med en nogenlunde oplevelse hver gang. Dette tager desværre en del af det individuelle præg væk fra vinene, så en Cabernet Sauvignon smager ens, om den kommer fra Bordeaux, Chile eller Californien.
 - Det er denne ensretning af vinene, som VinMedKant går imod.


VinMedKant er en mindre importør af vine fra typisk mindre vinproducenter.
Fælles for producenterne er, at de laver "vin med kant”.
-    Med andre ord har producenten lagt sin sjæl ind i sit arbejde for at opnå et meget personligt resultat, som ikke ligner det, man finder alle vegne.
-    Det er kærligheden til vinen og at lave vinen, der er i centrum, og ikke blot at frembringe et produkt, som derved bliver en helt almindelig salgsvare
-    De har mod på at gå nye veje for at skabe mere interessante vine samtidig med, at de stædigt holder fast i gamle traditioner og vintyper.
-    Den lokale ”terroir”, som netop skaber det lokale særpræg er af største betydning.


Jeg har gennem tiden smagt utallige såkaldte ”store vine”, som koster en formue, hvilket selvfølgelig altid er sjovt at smage.
Det er dog oftest ikke det, der tænder mig mest. Det vigtigste for mig, når jeg smager en vin, er, at vinen bringer et smil frem på læben, og at jeg kan finde en mening med vinen. Dermed bliver det at drikke vin til ikke blot at drikke den, men at nyde den og forholde sig til den og dens historie.

Rigtig god fornøjelse!

MVH Ulrik Rønlev