Cantina di Venosa logo

CANTINA DI VENOSA

OM CANTINA DI VENOSA

Camperchi ligger i Val di Chiana i Arezzo-provinsen i et smørhul, lige nord for Montalcino og Montepulciano, lidt vest for Chianti Classico og Siena.

Eventyret startede i 2005, da Josè Cartellone kom tilbage til Toscana efter mange år i Argentina. Man faldt fuldstændig for stedet med det samme og startede produktion op i helt ny moderne faciliteter allerede i 2006 – deres første vin ”Anno 0” i årg. 2006 blev frigivet i 2008.

Deres 24 ha. vinmarker bliver behandlet ud fra den filosofi, at ændre så lidt som muligt på vinstokkene og lade tingene op til naturen. Minimum intervention er målet. Dette giver også et naturligt lavt udbytte, som dermed giver ekstra koncentration til vinene.

Resultatet er enestående – det reflekterer i den grad de lokale betingelser og den lokale ”terroir”. Stilen er vine med rigtig god fylde, saftighed og sødme, men stadig med enestående elegance og mineralitet – markerne ligger i en højde fra 400 m. over havet, hvilket er med til at bevare friskheden i vinene.

Man kan ikke lade være med at spekulere på, hvad disse vine ville koste, hvis de lå i de mere berømte kommuner mod syd.

Jeg mødte Josè på min nylige tur til Toscana – virkelig en ung mand, som har et personligt mål med vinene og som er i stand til at bringe personligheden frem i vinene – virkelig skønne vine!