Viser alle 10 resultater

Amarone della Valpolicella Classico 2016, Dindo

DKK 399.00
Amarone, som det bør være. Stor – nærmest voldsom – og så alligevel ret raffineret og afbalanceret. Masser af sødme i retning af amarene-kirsebær og solbær blandet med en symfoni af tobak, lakrids, ristede nødder og anelse vanilje fra flere år på brugte franske egefade (kun de 20% - 80% lagres på ståltank) – alt sammen pakket godt ind i god frisk syre, som gør, at vinen får en god helhed. Egentlig bør man vel nyde vinen for sig selv, når man har god tid - men skulle man fristes til et måltid, bør det vel være de kraftige og fede ikke alt for stærke blå oste.

Brauneberger Kurfürstlay Trock 2018, Karp-Schreibe

DKK 119.00
Super hvidvin, som vil gå godt til den solide mad, som bliver serveret omkring højtiderne. Der er en let sødme, som er velafbalanceret med en snert af tørhed. Det er kvalitetsvin fra Karp-Schreiber, som virkelig gør det godt. Det er til dem, som ønsker en hvidvin fremfor rødvin eller hvis du ønsker hvidvin til silden.

Cava Brut Nature, Santo Cristo

DKK 179.00
En lækker sag, som sagtens kan serveres i stedet for Champagne til nytårsaften. Cava Brut Nature har gode bobler og en skøn tørhed, som vil passe perfekt til velkomst eller til kransekagen. Med noter af grønne sprøde æbler og en friskhed, vil den sagtens kunne bruges som et velfortjent afbræk til fedme og fad, som de tunge vine kan levere. Det er spansk, når det er bedst.

Cremant d’Alsace Blanc Brut, Remy Lutz

DKK 169.00
En skøn sag fra Lutz, hvor der er godt med bobler og syre. Den fine vin er Frankrigs svar på en Champagne udenfor champagneområdet. Den har en god tørhed, som virker sprød i munden. Det er vores bedste bud på en god vin, som du kan skyde det nye år ind med. Kan du ikke vente med at smage på den, så anbefaler vi at servere den som velkomst til julemiddagen.

Dialogue Red 2017, Montana

DKK 129.00
Herlig mørk og saftig stil. Klassisk sydfransk blanding på 60% Syrah, 25% Carignan og 15% Grenache. Næsten sort med god fedme og en snert af sødme i retning af blåbær og solbær, men også med god struktur og saftighed, som giver lidt modspil til den klassiske Roussillon sødme. Herlig vin, som vil gøre sig flot til efterårets mange vildtretter, til krydret grillmad eller tilmed til julemaden.

Flor de Cayus 2017, Santo Cristo

DKK 299.00
Flot kirsebær farvet vin af 100% Grenache med en god intensitet, som kan fornemmes ved første smagning. Den er balanceret med bløde tanniner. Det er to ting, som gør den til en let-drikkelig vin her op til højtiden. Lækre frugtnoter med ristede krydderier gør den perfekt til den fede mad og du vil kunne nyde den både før, under og efter.

Garnacha 2017, Cantarera

DKK 75.00
Dejlig fyldig, men samtidig frisk Garnacha fra Spanien lige syd for Zaragoza. Masser af fede og sødlige kirsebær og solbær, men samtidig et let friskt bid. Det er virkelig frugten, der er i centrum, da vinen ingen fad har fået. Så du vil opleve den passer perfekt sammen med kirsebærsovs. Ellers en vin, der vil gøre sig rigtig flot til klassiske retter som en rød bøf Bearnaise eller bløde, cremede oste.

Gewurztraminer Alsace 2017, Remy Lutz

DKK 159.00
Gewurtztraminer er en super god vin, hvor de intense aromaer virkelig får lov at fylde i munden. Der er god fylde fra eksotiske frugter, blomster og krydderier, som giver en god og solid hvidvin. Den er specielt god til kraftige retter, hvor den ikke falder igennem. Rundheden i vinen gør, at de kan hamle op med den fede and og de sprøde flæskesvær.

LBV Port 2007, Reccua

DKK 249.00
Meget mørk og dyb Ruby med masser af power og bid. Der er masser af fede solbær og brombær med en rigtig god sødme. Tanninerne giver desuden en fornemmelse af lidt lakridsede karakterer. Nyd den nu sammen med fede, cremede oste, sammen med kronvildt eller gem den 3-4 år og brug den til de mere klassiske søde ting som chokolade. Bedre end mange Vintage ports, som du finder på markedet.

Syrah Gran Reserva 2015, Toqui

DKK 189.00
Her får du en flot intens mørk og violet farve med stor dybde. Den er fyldig og tør i smag med peberagtige noter, blomme og brombær. Derudover fornemmer man en moderat egetræssmag og saddellæder, hvilket giver vinen en flot kompleks krydret fyldighed. Anbefales til rødt kød, grillet mad samt andre klassiske kødretter.