VINOMRÅDER I FRANKRIG

large-grape-white

OM FRANKRIG

Intet vinland har formået at sætte standarden for, hvad vin er, som Frankrig. I mange århundreder har de franske vine sat barren for hvordan en god vin skulle smage, lugte og dyrkes.

Stadig den dag i dag er nogle af de mest feterede vinområder franske trendsættere som Bordeaux, Bourgogne og Rhône.

Mange andre lande har efterhånden fået rigtig godt fat i forbrugerne med produkter, som prismæssigt er meget attraktive og nemme at nyde. Denne tendens har særligt i 80’erne og 90’erne voldt franskmændene store problemer – og gør det til dels stadig den dag i dag.

Men som i så mange andre facetter af livet, så er det i de svære tider, at man virkelig får udviklet sig – og det man i den grad også sige, at Frankrig og de franske vine har.

Man har indset, at man skal passe på med at tage kampen op med de andre på de andres hjemmebane og i stedet fokusere på det, man er gode til – nemlig at lave vine, som holder på den lange bane og vine, som i den grad tør have sine rødder i den historie, som de er en del af.

Det er det billede af Frankrig, som VinMedKant synes er spændende, og derfor er det det, vi gerne vil vise frem.

Det afspejles også i vores sortiment, hvor det bestemt ikke kun er de mest kendte områder i Frankrig, men i den grad også de små og store næsten glemte områder i fjerne kroge af Frankrig som bliver fremhævet.

I disse yderområder er der nemlig mange unge vinmagere som kommer til for at vise, hvad disse områder virkelig kan – og ofte til attraktive priser i forhold til resten af Frankrig.

CHAMPAGNE

Champagne er ikke bare en region, men også et internationalt brand. Særligt inden for mousserende vine er Champagne ikke til at komme udenom.

RHÔNE

Rhône er så absolut et af de mest interessante vinområder i Frankrig – ikke mindst fordi variationen af vin er så kæmpe stor.

SUD-QUEST

Det syd-vestlige hjørne af Frankrig er fantastisk og ret uopdaget i forhold til vinene. I gammel tid var vinene ret anerkendt, og der er således ret stolte traditioner i denne del af Frankrig.

LÆS MERE OM OMRÅDERNE

CHAMPAGNE

Champagne er ikke bare en region, men også et internationalt brand. Særligt inden for mousserende vine er Champagne ikke til at komme udenom.

Og der er en god grund til, at de producerer så meget mousserende vin i Champagne. Regionen ligger nemlig meget nordligt, så druerne aldrig opnår sjældent fuld modenhed og hvis man lavede stille vin på dem, vil de ofte være udrikkelige. Dette “uheldige” klima skaber netop de ideelle betingelser for produktioner af druer til mousserende vin, da disse vine udmærker sig ved syrlighed, friskhed og sprødhed.

Champagne er desværre ikke altid synonymt med kvalitet, selv om mange tror det.

Champagne er trods sin store kvalitative status domineret af rigtig mange meget store vinhuse og kooperativer, som laver mange af de brands, vi alle kender navnene på.

Kvaliteten er generelt høj, men det giver sig selv, at med meget store huse, som oftest ikke selv har markerne, men i stedet opkøber druerne fra en lang rækker dyrkere, så må kvaliteten af meget af det blive ret ensartet og ofte uden det store personlige touch.

LOIRE

Loire bliver ofte beskrevet som “Frankrigs have” – og med god grund. Her er virkelig frodigt og enormt smukt langs med Loire-floden.

Mange af Frankrigs konger har haft sommerslotte her, både pga. nærheden til Paris, men også grundet tilgængeligheden til alle mulige lækkerier, vildt, vin, ost og meget mere. Derfor er der også en stor kulturskat at besøge ifa. de mange store smukke slotte, der ligger langs floden.

Vinmæssigt er her også en kæmpe skat at finde.

Verdens bedste vine på Sauvinon Blanc laves nok her i Sancerre og Pouilly Fumé, og de smukkeste tørre Chenin Blanc laves i Vouvray. På den søde side af Chenin Blanc, laves verdensklasse i Vouvray, Quartz de Chaume og Bonnezeaux.

Nogle af de flotteste mousserende vine udenfor Champagne laves her – specielt i Vouvray.

Cabernet Franc trives i de bedste år på helt fantastisk vis i St. Nicolas de Bourgeuil og Chinon og frembringer de smukkeste rødvine, som forener elegancen, fylden og mineralitetetn fra Bordeaux med den kølige krydrede stil fra Bourgogne.

Og sådan kunne vi blive ved – og det fede er, at oftest er vinene ikke så voldsomt pebrede, så det er virkelig en spændende region at gå ombord i.

RHÔNE

Rhône er så absolut et af de mest interessante vinområder i Frankrig – ikke mindst fordi variationen af vin er så kæmpe stor.

Der er ingen tvivl om, at det er et af danskernes foretrukne franske vinområder, hvilket nok bl.a. skal tilskrives, at man har al den stringenthed, elegance og aristokratiske stil, som vi kender de franske vine for, sammen med ret stor fylde, hvilket generelt tiltaler de danske forbrugere.

På rødvinsiden finder man alt fra de ret lette vine tl nogle af de mest kraftfulde og opulente, man kan forestille sig.

Hvidvinene er generelt til den fyldige, fede og krydrede, omend der er enorm forskel på de mange typer, man finder både i nord og syd.

Egentlig bør man dele Rhône op i nord og syd, idet både klima og landskab er ret forskelligt – og som resultat heraf er druevalget naturligvis også forskellig, hvilket bestemt kan aflæses i smagen.

I nord er det et barskt buget landskab med stejle skråninger, der snor sig langs med floden. På rødvinssiden er det Syrah-druen, der dominerer og præsterer vine i verdensklasse med stor maskulinitet og fylde. Kun ca. 5% af vinen i Rhône bliver til her. Det er områder som Côte-Rotie, Hermitage og Saint-Joseph, der trækker læsset ifht. den høje kvalitet.

I syd er det meget mere fladt med mange kæmpe store områder og arealer, hvor en voldsom mængde vin bliver til. Man bruger en masse forskellige druesorter, som ofte blandes for at opnå de ønskede resultater. Det er dog druesorten Grenache, der spiller første violin, når vi snakker kvalitetsvine. Det er områder som Vacqueras, Gigondas og Chateauneuf-du-Pape, der viser flaget med den høje kvalitet.

Men også i et så gammelt og kendt område som Rhône er der mulighed for at gøre overraskende fund og gode køb. VinMedKant vil prøve at præsentere både det kendte og anerkendte samt de mere ukendte og temmelig spændende vine.

SUD-QUEST

Det syd-vestlige hjørne af Frankrig er fantastisk og ret uopdaget i forhold til vinene. I gammel tid var vinene ret anerkendt, og der er således ret stolte traditioner i denne del af Frankrig.

Kulinarisk er Sud-quest meget anerkendt med kraftig og rustik mad, som vinene skal leve op til – lige til den danske gane. Det er blandt andet her, man laver de mest fantastiske fjerkræ og Foie Gras.

Der er både tradition for røde, hvide og ikke mindst søde vine.

De røde er ofte ret rustikke, hvilket giver dem et særpræg, som jeg har svært ved at stå for – for meget rødvin er alt for ens, men der er man i dette hjørne af Frankrig virkelig i stand til at skille sig ud.

De hvide er krydrede og saftige og ofte ret anvendelige til mange ting – og til de, som ikke ønsker knas-tørre hvidvine kan de ofte være et spændende alternativ.

De søde vine er virkelig et kapitel for sig – og endda oftest til at købe for ret fornuftige priser. Der er de meget koncentrerede og fede – og med et snert af tørret frugt, som giver den sin egen plads i den søde verden. Det er vine som Jurancon og Pacherenc-du-Vic-Bilh, som virkelig giver Sauternes kamp til stregen. Herudover finder vi også Monbazillac i Bergerac, som i stil minder om Sauternes, og de gode af dem igen til ret fornuftige priser.